Jeg er helt bevidst om, at jeg som overskrift laver en fuldstændig copycat af en af mine favoritfilm ever, nemlig: “Eat, pray love”.

Jeg vil undlade at gå i det helt store klap klap over filmen, men istedet gå direkte til et 15 minutes diary – indlæg, der handler om det jeg altid arbejder intenst med: nemlig at bevare og udvikle mit fantastiske parforhold.

Mine ord er udsprunget af en betragtning. Jeg sad på restaurant på Læsø med mine lækre forældre, smukke søster og wunderkids. Skråt overfor mig sad et par, omkring min egen alder, spiste, nød vin og ……. talte slet ikke sammen i de næsten 2 timer jeg ( frækt nok! ) ind imellem skævede til dem.

Det mindede mig om noget. Sådanne “parmiddage” har altid været min skræk, jeg har altid kigget på dem og tænkt, at det må være frygteligt at sidde sådan. Jeg er 100% opmærksom på, at jeg ikke ved en bønne om de faktisk nyder det eller ej… Men jeg reagerer. Stiller mig selv spørgsmålet, om de er der helt sammen eller reelt nærmest hver for sig?

Det gør mig ihvertfald bevidst om, at jeg har været igennem en stor proces omkring min betragtning af parforholdet på mange måder. Dette er en af dem. Jeg har oplevet hos mig selv, at når det første sus i forholdet var overstået… så blev der ofte lidt stille i sådanne situationer, jeg tænkte mit und so weiter. Derfor spurgte jeg mig selv, hvad jeg skulle forandre for at føle mig rolig, glad og fri, hvis jeg igen så andre, der sad tavse overfor hinanden. Hvad skulle der til for at jeg ikke reagerede???… SÅ  kort, kontant og ærligt, så besluttede jeg, at jeg vil :

Bevare den fælles drøm: Sørge for altid at tale om, hvad planer vi har sammen. Sørge for at der er et “fristed fra hverdagen” lige derude i nærmeste fremtid. Det giver for mig samhørighedsfølelse og ro.

Den fælles drøm gør også, at jeg tvinger mig selv til at blive bevidst om, hvad jeg vil have og flytte fokus fra hvad jeg ikke vil have. Det er en super lækker udfordring .. At vide hvad vil jeg faktisk ha´?.. Samt den lille smarte detalje, at når der er fælles fokus, så bliver andre bejlere, flirts eller andet fristende slet ikke så interessante. Den fælles vej bliver et fælles bånd, en fælles boble.

Det giver den anden mulighed for at kigge ind i din model af verdenen, vi tror så ofte, at den anden ved, hvad vi tænker men nej …..vi er de eneste, der reelt kan sætte ord på vores tanker og ingen andre… SÅ smør stemmebåndet…. tror jeg på.. snak og opdag at lade dig overraske over den anden, i stedet for at tro du kender den andens reflektion på alting. For vi udvikler os altså hver eneste dag, så vi aner ikke, hvad der sker imorgen, ej heller kender vi vores egen udvikling eller den andens, så SNAK SNAK SNAK og SPØRG SPØRG SPØRG….Ethvert menneske elsker at føle sig lyttet til, hørt, mødt med interesse….

Be surprised!!! Både over dig selv og den anden… det er den skønneste leg… og for mig ønsker jeg at fortsætte mit forhold i udvikling og leg. Jeg vil altid:

Eat, talk and love. …. Det virker for mig.

….og skulle i mangle et sted at tale over maden, så er Havne Cafeen på Læsø et fantatisk sted … ihvertfald kan man træne i at tale sammen længe længe om hvordan man angriber mangfoldighederne af krabber,hummere, kulmuler, rejer og masser masser af andet lækkert …

Ærligt Jeres Ann

Jeg er vokset op med denne mand. Altså ikke sådan helt fysisk, men alligevel. Jeg har bevæget mig til Elvis hele mit liv. Nu har han hjulpet mig til en ny måde at “bevæge” mig på !!!

Min far er kæmpe Elvis fan. Her taler vi virkelig fan. Det eneste grund til jeg ikke har dynebetræk med Elvis på, er udelukkende fordi det ikke fandtes i 70´erne.

Så at have Elvis i øregangen og smådanse lidt hele tiden er en skøn vane for mig. Den ligger heldigvis staidig min krop og som voksen har hans musik nu fået helt ny betydning.

Nu bruger jeg den bevidst. Jeg har lige siden jeg blev personlig udviklingsnørd, været meget bevidst om hvad jeg vælger der kommer ind i mit system via min hørelse. Jeg har bevidst valgt fra at se særligt meget TV og høre meget lidt radio, af den årsag at jeg føler jeg modtager beskeder om ulykker, negativ snak om andre, dramaer og dommedagsforudsigelser. Jeg er og bliver en JA HAT .. så derfor vælger jeg nydelsen til mine øregange med omhu.

Der kom Elvis så på banen igen.! JEPS.. ud over at han er stjernelækker for øjnene er nogle af hans tekster lige til at juble over.

Jeg gør simpelthen det at jeg vælger musik og tekster efter hvad jeg ønsker at få mere af i mig selv…. Hvilken følelse jeg helt bevidst vil forøge gange 1000!

I øjeblikket øver jeg mig virkelig meget i at handle lige fra hjertet. Det klareste tegn for mig på at jeg absolut ikke handler fra hjertet er SELVSNAK !! for hunnan jeg kan have dialog med mig selv, så jeg kunne fræse selve Lotte Heise af banen. ( og hende er jeg dælme fan af ) Så når jeg handler fra hjertet er der vidunderligt stille indeni. Bare ro.

Ønsker jeg så at denne ro får et lille “push” med den motherfuckeragtige styrke jeg ved jeg også har…. Så kommer Elvis på banen. Denne her sang ( I får bare lige titlen og første vers ) ønsker jeg så meget at dele med jer.

Den giver så populært sagt et spark til den følelse hos mig af, power, handling, leg, lethed og at ALT ER MULIGT !!!

A little less conversation, a little more action please

All this aggravation aint satisfactioning me
A little more bite and a little less bark
A little less fight and a little more spark
Close your mouth and open up your heart and baby satisfy me
Satisfy me baby

Og jeg kan hilse og sige at jeg sætter mig ned efter at have handlet på mine ønsker, fra mit hjerte.. Bevæget mig bevidst!!.. og er SATISFIED.!! Jeg laver simpelthen en “bevidst” Elvis!

Glæder mig til at høre om jeres tricks til at få hjerte handling og bevidst “bevægelse” ind i jeres liv!

Jeres ærlige Ann

Hvad vil jeg sige lige nu, hvis jeg skulle sige det til en dør!

Jeg har noget på hjerte.

Derfor har jeg taget en beslutning. Nej jeg har i løbet af denne sommer taget rigtig mange.

En af dem er at jeg skriver på min blog direkte fra hjertet. Måske bliver det kort, måske bliver det langt. I don´t know.

Men en ting ved jeg og det er at jeg skriver fra hjertet.

Jeg er en selvudviklingsnørd, jeg elsker det og jeg elsker at udtrykke hvordan jeg konstant forsøger at bevidstgøre mig selv, tage mig selv til næste niveau.

Jeg har blandt mange mange andre ting denne sommer  lært, at når jeg taler uærligt, usandt eller siger en direkte løgn eller siger intet i samtale med andre….

( læs her at jeg susme ikke gør det bevidst… uha nej da, jeg gør det sandelig for at gøre den samtalende modpart rigtig glad = så elsker de mig sikkert)

….Så taler jeg indeni 45 så meget til mig selv.

Vel at mærke ikke særlig pænt. For jeg er da super ekspert i at dreje værdier og holdninger indeni mig selv.

Helt konge stort er det at jeg faktisk med det samme ved at jeg har løjet overfor mig selv, modsagt min egen holdning, gået imod mine egne værdier… men dælme om ikke jeg forbliver tavs. Retter ihvert fald ikke på det jeg har sagt.

( Har du sagt A Ann så må du også sige B) …. Basta.!

Jeg har moret mig fabelagtigt over det hele sommeren, grinet, grædt, skreget for tro mig :

DET GØR FAKTISK ONDT PÅ MIG AT  UDTRYKKE MINE EGNE BEHOV!!!

Hvorfor jeg hellere tier, lyver eller fordrejer for ikke at gøre mig selv ondt!! Tror jeg da.. for sandheden er at jeg jo volder og smerter min sjæl kæmpe meget.

Hold da kaje hvor har jeg øvet mig.

Har fundet ud af at når følelsen RO er tilstede under en samtale, udtrykker jeg klart egne behov og er i balance.

Jeg er stadig i øvefasen, for uha hvor kan det være en udfordring at føle mig elsket og værdifuld selv om jeg nu:

Siger det som er.

Ligegyldigt hvad så er det min ”træning” i øjeblikket. Jeg øver på hvem som helst og hvor som helst. Giver mig selv klap på skulderen efter hver succesfuld træning.

Jeg snakker, taler ( mere end jeg plejer ) spørger mig selv hele tiden om jeg er i ro under samtalen. Spørger ind imellem mig selv: Hvad vil jeg sige lige nu, hvis jeg skulle sige det til en dør!

Så at sige det som det er … er lige mig!! Er det lige dig??

Bare vent, jeg kommer til at skrive et ton mere om mine trænings, øve, lege processer den næste tid.

Ærlige hilsner fra jeres Ann

Hold da op, for første gang i mit liv, har et besøg hos cykelhandleren handlet om mere end cykler, gear og være pinlig over aldrig at pudse cykel.

Dagen i dag havde en særlig start.

Lidt morgenkaos, snakke lidt for længe med de lækre unger ved morgenbordet og deraf følgende … lidt for travlt på vej ud af døren.

Så på vej til skole i lyntempo, mor og søn på cykel… knæk og bræk .. gearet i stykker på Simons cykel.!!

Jeg registrerede tanken : For pokker da, jeg aner ikke, hvordan jeg får cyklen fragtet til cykelhandler. Min bil er for lille til cyklen.

Følelsen var: Jeg duer ikke til noget, jeg orker ikke at tage ansvar for det.

En følelse jeg har kendt i nogle dage,  den dukkede stille op i forbindelse med kommende forandringer i mit firma, forandringer som er nye for mig og som kræver at jeg gør noget ANDET END JEG PLEJER!!!

Vi kom dog i skole og på vej til afhentning af sønnike og cykel senere på dagen, taler jeg med en kær ven i tlf og fortæller, at jeg må til cykelhandler . Denne skønne stemme i tlf siger : ”Gud kan den store cykel være i bilen??”

Min tanke er instinktivt: ”Jeg er en figther, jeg kan alt ”

Jeg registrerer den, wau …og  har det fantastisk i kroppen mens jeg ” high on myself” får krøllet cyklen sammen og VUPTI er på vej mod cykelhandleren.

På vej derud får de gamle tanker overtaget, jeg har igen fornemmelsen af ikke at kunne en døjt.

Cykelhandleren stirrer med store øjne på bilen ( især på indholdet) og siger meget højt:

Hold da op, du kan da virkelig ALT !!!!

Det sagde nærmest ” Hovsa ” i min krop… Der var sætningen igen….

                       Jeg kan alt !!!!

 Resten af dagen var beviset på at jeg kan alt .. Flow, lethed og glæde. Frihed indeni.

 

Så læg mærke til de små ” hovsa”  fornemmelser i kroppen. De kan virkelig være signalet til, at her kom lige nøjagtig den tanke du havde brug for, for at kunne vende den nedadgående spiral, den tankegang der har givet dagen den ” øv fornemmelse”, den måske sædvanlige automattankegang om :

” jeg når aldrig noget ”

” Alting går i stykker for mig”

” Hvor er alting bare hårdt for mig ”

ELLER HVAD DU NU TÆNKER… som i bund og grund ikke er skønne, lækre, lette tanker , der støtter dig i at have en vidunderlig dag!!!!

Skriv det ned, den sætning der kom lige efter din ” hovsa” fornemmelse.

For mig ” Jeg kan alt”

Den er en fantastisk sætning at sige resten af dagen, dagen efter og resten af ugen for at lade den blive en større del af dine tanker end den tanke som ” hovsa” fornemmelsen jog på flugt et øjeblik!!!!

Jeg elsker de små ” hovsaer”… de er hos mig mere end velkomne, de viser mig på hvilke punkter jeg kan give mig selv endnu mere opmærksomhed og kærlighed… Især i tider hvor vi skal GØRE NOGET ANDET END VI PLEJER. Disse skønne tider som er mulighed for udvikling og større bevidsthed.

Må der for altid være ” hovsa” oplevelser til os alle.

Varm lørdagstanke Ann

HVORFOR!!!!

Dette må nødvendigvis være indledningen, starten, fejringen og jubelspørgsmålet til mit livs første blog indlæg.

Hvorfor så det?

Fordi jeg har en grundoverbevisning, der hedder, at hvis jeg kan stille mig selv spørgsmålet om ” hvorfor ” jeg gør det her, så vil jeg også meget hurtigt opleve at kende mit ” hvordan skal jeg så gøre det” ?

Mit hvorfor besvares med:

Jeg blogger fra i dag, dette øjeblik og for altid, fordi jeg simpelthen meget ofte fyldes af to dele på samme tid, nemlig min ubændige skrivetrang, min lyst til at lege med ord, få sætninger til at have elskov og min fuldstændigt nørdede bevidsthed, der gør, at jeg hver dag og hele tiden vender, undersøger og stiller spørgsmål til mine tanker, mine følelser og mine handlinger.

Når disse to smelter sammen, føles det faktisk som en pligt at beskrive de processer ( både indre og ydre), der for mig er hverdag og er til både latter, gråd og stor styrkelse, men som jeg efterhånden, i accepten af dem , ikke længere behøver at være så privat med  og have så tæt på mig selv.

Nej jo større accepten er, jo større er trangen til at fortælle om selv de mest grumme, hånlige, misundelige, grimme samt lykkelige, skønne, smukke og storslåede dele af mig og min hverdag. For har det at dele sig selv råt for usødet den store gevinst, at bare ET menneske føler sig genkendt, løftet, trøstet eller mødt bare en lille smule…….. Så er det lige derfor at jeg skriver!!!!!

Så derved besvarede jeg også mit hvordan:

Hvordan bliver nemlig som startet i teksten ovenfor. Det bliver så bundærligt, så autentisk, så meget mig, at jeg vil kunne kende mig selv og genkendes til enhver tid.

Jeg vil kunne elske hver eneste sætning og vide at den er gået igennem mit cellesystem med sandhed imod mine fingerspidser, der smuttede lykkeligt hen over tastaturet.

Jeg vil glæde mig til at dele :

• Hverdagen
• Kærligheden
• Oplevelserne
• Afhængighederne
• Indsigterne
• Professionelt virke
• Sundheden
• Kosten
• Motionen
• Bøgerne

Velkommen til både dig og mig.

( jeg gør opmærksom på at min fantastiske hjemmeside designer www.kroghsdesign.dk står som udgiver af blogindlægget. Med et smil kan jeg ikke holde Christopher Krogh ansvarlig for blogindlægget, da det er skrevet af undertegnede )